Ulfborg Svømmecenter
Gratis svømmehal
Bestiller du et feriehus, hvor symbolet for “gratis svømmehal” er vist, får samtlige beboere i huset gratis adgang til Ulfborg Svømmecenter i hele lejeperioden.
Sammen med nøglen, som du får udleveret ved ankomsten, er der et vedhæng, som blot skal vises i indgangen ved svømmehallen.
Ulfborg Svømmecenter
Svømmecentret i Ulfborg er meget børnevenligt og med gode oversigtsforhold for forældrene. Soppe- og børnebassin er med 32 gr. varmt vand og ved børnebassinet er der desuden en 40 meter lang vandrutschebane samt en vandkanon, hvor det varme vand automatisk med lige mellemrum skyder ud fra. I soppebassinet er der en paddehat, hvor vandet ligeledes automatisk strømmer fra med lige mellemrum.
I svømmebassinet er der 1 og 3 meters vipper, og med 3,8 m til bunden er der god mulighed for at lave udspring. Der er i forbindelse med svømmehallen store og lyse omklædningsrum, hvori der forefindes sauna. Der er endvidere mulighed for at leje sig ind i de nyindrettede solarier. Ved svømmehallens bassinkanter er der borde og stole til fri afbenyttelse – eventuelt efter indkøb i cafeen i selve svømmehallen. Derudover er der i Fritidscentret et velassorteret cafeteria, som tilbyder en lang række grillretter, fadøl, sodavand, kaffe, te, slik, is m.m.
Vestjydsk Fritidscenter
Sportsvej 1
6990 Ulfborg
Tlf.: 97 49 17 56
vfcenter@post.tele.dk
www.vestjydskfritidscenter.dk

